Den Kinæstetiske Sans

Denne sans benævnes også som den proprioceptive sans og bevægelses sansen. 

Den kinæstetiske sans kaldes også den proprioceptive sans og den er kroppens egen indre opfattelse. Ordet proprius er det latinske ord for "sig selv".

Denne sans registerer forandringer i tryk og giver kroppen en indre følelse af sig selv gennem bevægelse, og ved at mærke modstand mod underlaget. Sansen skal stimuleres med hyppige mellemrum. Helt uden bevægelse bliver kroppen "sanseløs". Derfor vil den raske krop altid søge at efter bare ganske små stillingsændring som et vip med foden,et lille træk på skulderen eller et skift af position.

Da sansen aktiveres ved de ændringer i tryk, det sker i muskler og led ved bevægelse, kaldes den også bevægesansen. Det er den sans, der er mest følsom for deprivation og hvis en person forhindres i at kunne bevæge sig, vil der inden for kort tid kunne opstå følge virkninger som hallucinationer, angst, aggression/apati, ændret hjerterytme mm.

Bevægelse og sansning af bevægelse er uadskillelige, og man kan således sige at der ikke findes nogen sansning uden bevægelse, ligesom der ikke opstår bevægelse uden sansning.