Smags Sansen

Denne sans benævnes også som den gustatoriske sans.

Når vi i dagligen taler om, at mad smager af noget forskelligt, er det en kombination af smag og duft. Derfor "smager" maden ofte ikke af noget under en forkølelse, hvor lugtesansen er nedsat.

Allerede i fosterstadiet stimuleres smagssansen af smagsstofferne i fostervandet. Smagssansen muliggør en gustatorisk kontrol af vores føde og sikrer, at vi kun spiser noget, der smager frisk. Det er meget individuelt , hvad man forstår ved, at noget smager godt. Dette kan også have med vane at gøre, men det er tydeligt, hvis maden smager bittert eller surt. Hvorvidt maden er frisk opfattes mest af lugtesansen. Vi tilskriver imidlertidigt ikke blot maden de fem smagskvaliteter, men betegner den også som fyldig, let eller krydret, hvilket siger noget om samarbejdet med taktile og proprioceptive receptorer på og i tungen.

Modtagelsen af sansestimuli sker i smagsløgene på tungens overfalde. Smagssansen registrerer ved hjælp af kemoreceptorer fem variationer: sødt, surt, salt og bittert samt umami. Receptorerne er størst i antal forrest og på siderne af tungen.

Mundhulen, kaldet det orale område, udgør en særdeles følsom enhed på grund af sin meget komplekse nerveforsynning. De taktile fornemmelser i mundens område, især tungen, giver os informationer om madens temperatur, mængde og konsistens. Derfor giver søbemad uden struktur ikke den samme stimuli som fast føde, der skal bearbejdes. Tungen har en god evne til at sanse og har derfor en høj individuel genkendelses værdi for det enkelte menneske.